
Søndag den 22. juni var Syre Søndag for Hareskovs kommende U14 elite trup. Endnu en gang havde vi sat pigerne i stævne med Victor Feddersen fra Tack for at træne dem i at være bedst når det gælder.
Victor der er mest kendt for de mange succeser med Guldfireren i roning fulgte pigerne søndag eftermiddag mens de gennemførte to hele kamp forløb. I hvert forløb skulle de gennem alle faser af forberedelse og opvarmning til kamp, spille kamp og efterfølgende evaluere. Hele arrangementet blev sat på toppen af SHF dommer Mads Krabbe som efter aftale lod dommene være lidt hårdere end det normalt er tilfældet.
Udbyttet af dagen blev en forståelse gennem egne oplevelser af hvornår man er bedst når det gælder - hvad der skal til for at være klar på dette rette tidspunkt. Flere af spillerne kom til at prøve at levere super præstationer - også dem der ikke nødvendigvis kunne måles i antal mål. Og på den måde fik gruppen lejlighed til at sætte ord på hvad en super præstation er for Hareskov Håndbold.
Syre Søndags syv spillere der leverede den bedste indsats blev udvalgt af Victor med baggrund i begreber fra dagen: bedst når det gælder, super præstation, den rette indstilling. Victors Dream Team blev: Ghita, Maja, Emma L, Cecilie R, Cecillie L, Simone D, Mette.
Arrangementet var sponseret af Tack International med venlig hjælp fra Henrik Thomsen