Vi ved at pigerne er mere udsat for skader i denne sport end drenge da de fra naturens side er mere bløde i deres led. Af samme årsag er vi gået på jagt efter øvelser der kan styrke deres led og dermed muligvis undgå skader. Vi ved nu at piger skal træne balance i stedet for at strække ud og vi har længe gået med tanker om at det måtte være muligt at lave sjove træningsøvelser som styrker deres led igennem balance, altså med andre ord, lege som gavner.
Vi har så nu afprøvet en træningsmetode i skoven hvor vi brugte skoven som redskab, både til den helt store griner og til lidt frustration, men alt nyt skal lige lande og det er bestemt en metode vi vil gøre meget mere brug af og gerne udvikle meget mere.


Samtidig forsøger vi at styrke pigernes muskler, led og ledbånd ved at lave styrkeøvelser hvor de bruger hinanden som modstandere. Her får de samtidig mulighed for at have fysisk kontakt med andre i trygge omgivelser, hvilket kan være grænseoverskridende for nogen. Også disse øvelser giver nogle gode grin.
