Vejledning tilmelding til hold, indmeldelse i klubben samt kontingentbetaling
For alle medlemmer: Tilmelding hold
Som spiller i klubben skal du hvert år tilmeldes den årgang (hold) du skal spille for, også selv om du allerede er medlem. Det sker altså ikke automatisk når du er medlem. Dette sker på "Tilmelding hold.
For nye medlemmer: Tilmelding til hold og registrering
Som nyt medlem skal du oprettes samt tilmeldes et hold/årgang. Dette gøres samme sted på "Tilmelding hold"
Kontingentbetaling
Klubbens kasserer vil i september/oktober opkræve kontingent. Vi opfordrer til at du tilmelder dig Betalingsservice.
Tilmelding Betalingsservice
Efter du har tilmeldt dig dit hold kan du tilmelde dig Betalingsservice via login funktionen. Såfremt du allerede er tilmeldt Betalingsservice fra sidste sæson, kører denne aftale videre i år.
|